default
Direktøren er glad for, at Erhvervshus Midtjylland har skubbet maskinfabrikken i gang med en innovationsproces med en ekstern rådgiver.
Hvordan får man kontakt til kunder i en tid, hvor fysiske møder ikke er i høj kurs? Det er Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S ved at udvikle en model for. Det sker i kølvandet på en innovationsproces med en ekstern rådgiver.
”Den tid, hvor fysiske møder var starten på en dialog, er forbi. Vi skal gøre os attraktive, for overhovedet at komme i dialog med kunderne, som typisk er unge ingeniører, der foretrækker at finde informationer online,” siger adm. direktør Per Lyngaa.
Han er medejer af Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S, som hans bror startede for 30 år siden.
Maskinfabrikken fremstiller komponenter til bl.a. vindmøller, robotter og pumper til internationale kunder som Vestas, Siemens, Danfoss og ABB. Den er vokset til 130 medarbejdere og udvidet med en fabrik i Letland og en i Kina. Mere end 80 procent bliver eksporteret.
”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Erhvervshus Midtjylland, for de er dygtige og meget proaktive. Vi får løbende gode forslag, der får forretningen til at vokse,” påpeger direktøren.
Derfor sagde han også ja, da forretningsudvikleren senest foreslog en innovationsproces med en ekstern rådgiver.
”Jeg er glad for, at Erhvervshus Midtjylland har skubbet til os. Sprintdigital er en læringsproces på ekstremt kort tid, og med den har vi slået to fluer med ét smæk. Vi har lært at bruge innovationsforløb, plus vi er ved at udvikle en ny model i samarbejde med Artlinco”,
- Per Lyngaa, Silkeborg Spåntagning.
Den nye model er en dialogbox til hjemmesiden, hvor kunder kan trække tegninger over på Silkeborg Spåntagnings hjemmeside. Og indenfor 24 timer få et bud på, om det kan lade sig gøre at fremstille den ønskede prototype, og hvad det ca. vil koste.
Artlinco har testet modellen på potentielle kunder, som er kommet med positiv feedback. Og maskinfabrikken er nu ved at bearbejde deres input.
”Processen har været en øjenåbner. Vi er blevet klogere på kundernes behov. Til en start vil de gerne vide, om vi kan producere et givent produkt, og til hvilken pris. Og så starter dialogen derfra. Med den viden kan vi tilføre værdi til kundernes produkter ud fra vores bearbejdningserfaring,” fremhæver Per Lyngaa.
Vi hjælper med overblik over din virksomheds udviklingsmuligheder.
Mange har svært ved at tro, at vores sparring er både gratis og uvildig - men den er god nok.
Og nogle gange kan vi faktisk give tilskud til videreudvikling af din virksomhed.
{{ props.option.company_name }}
{{ props.option.address }}, {{ props.option.zipcode }} {{ props.option.city }}
{{ props.option.company_name }}, {{ props.option.address }}, {{ props.option.zipcode}} {{ props.option.city }}Hvis du ikke har et CVR-nummer, men ønsker vejledning om at starte din egen virksomhed, så er din lokale erhvervsservice klar til at hjælpe dig.
Du kan også bruge virksomhedsguiden til at finde svar på dine spørgsmål.
Vælg din kommune på kortet og følg linket for at få adgang til hjemmesiden for din lokale erhvervsservice.
Hvis ingen af ovenstående muligheder passer dit behov, så er du velkommen til at kontakte Erhvervshus Midtjylland på telefon 70 22 00 76 eller info@erhvervshusmidtjylland.dk
Find en ledig tid, der passer dig, direkte i vores forretningsudviklers kalender.
Så ringer vi dig op og afsætter i første omgang 1 time til en snak om din virksomhed og dine muligheder.
Erhvervshus Midtjylland er et af seks tværkommunale Erhvervshuse som blev etableret i forbindelse med vedtagelse af Lov om erhvervsfremme 2018. Vi er sat i verden for at hjælpe midtjyske virksomheder med at skabe vækst og arbejdspladser, og vores hjælp er uvildig og gratis.